»Jeg havde disse tvangstanker og lyster, som jeg prøvede at kontrollere, men jeg kunne ikke. Jeg var fuldstændig besat.
Jeg dræbte ikke, fordi jeg var vred på dem, ikke fordi jeg hadede dem – jeg dræbte, fordi jeg ville beholde dem hos mig.
Og efterhånden som min besættelse voksede, begyndte jeg at bevare dele af deres kroppe – kranier og skeletter.«
Mellem 1978 og 1991 myrdede Jeffrey Dahmer sytten mænd.
Han lokkede dem med ro og mildhed, bedøvede dem derefter, tog deres liv og bevarede dem.
Nogle tegnede han, andre fotograferede han. Han forsøgte at beholde dem for evigt.
I retten erklærede han: »Jeg handlede ikke af had.«
Han sagde, at han havde gjort det af kærlighed – ud fra det ukontrollable behov for at besidde, for aldrig at blive forladt, for at holde fast i det, der ellers ville forsvinde.
I den besættelse blev noget paranormalt født: sameksistensen af to tilstedeværelser i én krop, to naturer, uadskillelige og i krig med hinanden.
Det er i dette svævende rum, at Jeffrey bliver til – verdens anden duft dedikeret til en seriemorder og det andet kapitel i Spiriticas Crime Collection.
En parfume, der udforsker dualitet, det splittede sind og spændingen mellem lys og mørke.
Kompositionen opstod ud fra en fælles vision.
Sammen med grundlæggeren Daniele Muratori Caputo samarbejdede parfumørerne Paolo Cerizza og Lorenzo Orlandi Berti om at skabe en kompleks og foruroligende duftbalance, hvor kulde og sødme veksler som sindstilstande.
Åbningen er skarp, kold, næsten klinisk: iskold øl, popper-akkord, hvid appelsin, levende gær, sure aldehyder.
Det er duften af hverdagen, før den slår revner – den bedrageriske ro i et rent værelse, øjeblikket før faldet.
Hjertet åbner sig som et sår, der ånder: snavset tæppe, nellike, størknet blod, menneskesved, skarp klinge.
Luften bliver tung, næsten fast.
Det er duften af et sind, der slår revner, af det paranormale ekko, der bliver hængende, af tilstedeværelser, der svæver hinsides tiden – en verden, hvor virkelighed og hallucination eksisterer side om side, hvor krop og sjæl opløses i hinanden.
Basen er den sødeste tilståelse: smeltet plastik, fugtig kælder, amber, birk, vetiver.
Det er det foruroligende kærtegn fra en giftig kærlighed, løftet, der nægter at falme, ømheden, der bliver til besættelse.
En duft, der griber fat i huden som et minde, der ikke vil dø.
En særlig tak går til Lorenzo og hans team hos Only the Dreamers, der har skabt et helt enestående låg med en ekstraordinær flokeret og lasergraveret overflade – en eksklusiv tekstur, der gengiver selve tæppet i Jeffreys lejlighed.
Jeffrey er et ekstremt duftværk.
En historie om tiltrækning og tilintetgørelse, om ømhed og galskab.
En parfume, der ikke blot fremkalder – den ånder, den dvæler, den besætter.
Den er ikke et kommercielt produkt.
Den er en kunstnerisk skabelse – fri og bevidst – der bruger duftens sprog som et middel til fortælling og selvransagelse.
Ligesom en film eller en bog fortæller, provokerer og inviterer Jeffrey til eftertanke.
Den er et kunstværk, man kan bære, et fragment af forstyrret og smerteligt virkelig menneskelighed forvandlet til en sanseoplevelse.
Til den historiske og konceptuelle udvikling af duften samarbejdede grundlæggeren også med Daniela Cavallo, uddannet jurist og kriminolog, som bidrog til at definere morderens adfærdsprofil og projektets fortællestruktur.
Som hun selv udtrykker det:
»Parfume bliver en dialog mellem følelsesmæssig og fortællende stimulus – et kunstnerisk værk, der udforsker den menneskelige sjæl og dens modsætninger.«
»Dahmer fremkalder meget særlige og ukonventionelle noter. Det er en narkotisk duft, kold, men samtidig i stand til at vække en følelse af varme – en mands omfavnelse.«
Efter sin anholdelse erklærede Jeffrey Dahmer sig fuldt skyldig.
Han valgte at samarbejde med efterforskerne og bad dommeren om dødsstraf – en dom, der ikke blev afsagt, da den ikke var tilladt i den pågældende delstat.
